Hvis du oplever en brændende fornemmelse i tæerne, eller hvis du har ondt i forfoden, kan du have Mortons syndrom, eller Mortons sygdom, som det også kaldes.
Hvad er Mortons syndrom / Mortons sygdom?
Mortons syndrom betyder, at en nerve i forfoden er blevet klemt over længere tid. Det kan ske, hvis man bruger sko med dårlig pasform, hvis skoene er snøret for stramt, eller hvis man har et nedsunket forfodssvang.
Når nerven klemmes over længere tid, dannes der en nerveknude, som igen skaber smerte, følelsesløshed og en brændende fornemmelse.
Alle kan blive ramt af Mortons, men det er almindeligt blandt dem, der løber eller jogger meget. Det er også almindeligt, at kvinder, som ofte bruger højhælede sko, får problemer med Mortons syndrom. Du kan læse mere om Mortons her.
Hvordan slipper jeg af med den brændende fornemmelse?
Hvis du har Mortons, er det vigtigt at aflaste forfodssvangen. Ved at løfte eller aflaste den forreste del af foden, undgår du, at nerverne bliver klemt – og der er flere ting, du kan gøre:
- Træn fødderne for at styrke musklerne i foden og modvirke nedsunket svang.
- Brug rummelige sko eller sko med en rummelig tåboks, der ikke klemmer eller trykker på den forreste del af foden.
- Brug pelotter. Pelotter er det mest almindelige hjælpemiddel til at lindre smerte og brændende fornemmelse. Pelotten hjælper med at bevare fodens naturlige bue i mellemfoden, hvilket øger afstanden mellem knoglerne i foden og mindsker trykket på nerven.
Her kan du se vores bedst sælgende produkter til at lindre den brændende fornemmelse i tæerne og smerten. Alle vores produkter mod Mortons er nøje udvalgt af vores fysioterapeut.
